MILLIONSTøTTE TIL CO2-LAGRING FLOPPER: KUN EN TREDJEDEL AF FORVENTET KLIMA-EFFEKT
Danmarks første udbud om fangst og lagring af CO2 fra biogasanlæg er netop blevet afgjort.
166,3 millioner kroner uddeles fra 2026 til 2032 til fangst og lagring af 160.350 ton om året, men selvom det gavner klimaet, så forhindrer pengene langt mindre CO2 i at slippe ud i atmosfæren end forventet.
Faktisk leverer millionerne kun en tredjedel af den forventede klimagevinst.
For oprindeligt skønnede regeringen puljen til at levere 500.000 ton om året, så selvom klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) gerne vil ‘kvittere’ for, at tre virksomheder får tildelt støtte på 968,5-2.600 kroner per ton CO2, så ærgrer han sig over resultatet.
»Det er klart, at markedet som helhed ikke har budt ind som forventet. Derfor har jeg understreget, at det skal være anderledes næste gang, vi åbner for udbud, så vi får CO2-fangst og lagring for alle pengene,« siger han i en pressemeddelelse.
Her fremgår det desuden, at de tre vindere, biogasvirksomhederne Biocirc CO2, Bioman og Carbon Capture Scotland Limited, var de eneste til at byde ind på den såkaldte NECCS-puljen - ‘Puljen for negative emissioner via CO2 fangst’ - som blev afsat med delaftale til Finansloven 2022.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan de forskellige vindere vil fange og lagre CO2’en, men ifølge Energiwatch vil Biocirc fragte CO2 fra biogasanlæg i Ringsted og fra syv anlæg i Jylland med lastbiler til Stenlille på Vestsjælland, hvor Gas Storage Denmark bygger et CO2-lager.
Det kommer imidlertid til at tage længere tid end forventet, for selvom den biogene CO2 - modsat fossil CO2 - kan give negative udledninger, vil lagringen af de tre vinderes CO2 først komme til at ske fra 2026 og altså ikke i 2025, som regeringen tidligere regnede med.
»Vi er i gang med at bygge en hel industri om CO2-fangst, anvendelse og lagring op fra bunden, så vi bliver klogere hele tiden – det er det her et ærgerligt eksempel på,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen var for ambitiøs
Det forholder sig ellers sådan, at biogas er en af de billigste kilder til at fange og lagre CO2 (ofte forkortet CCS for Carbon Capture Storage). Biogasanlæg fanger nemlig allerede i dag CO2 fra biogassen, som består af omkring 40 procent CO2 og 60 procent metan.
Dette sker for at kunne sende bionaturgas, der ligesom fossil gas består af praktisk talt ren metan, ud på gasnettet og hen til forbrugere i form af virksomheder og husstande med gasfyr.
Men i stedet for at gemme den væk, slipper biogasanlæg i Danmark i dag omkring en halv million tons CO2 ud til atmosfæren, som Ingeniøren har afsløret, og mængden står til at stige til 1,5 millioner ton i 2030, i takt med at der kommer flere og flere biogasanlæg til.
Men med eksempelvis transport på lastbiler eller gennem rør og storskala CO2-lagring under vand kan klimaet skånes for CO2’en, der er den mest dominerende drivhusgas. Trods dette var der bare ikke mange som bød ind på det netop afgjorte udbud, konstaterer Tobias Johan Sørensen, der er senioranalytiker i den grønne tænketank Concito.
»Det kan godt undre og ærgre mig, at der ikke har været flere, som har kunnet se en god forretning i det her, for det er noget af det nemmeste og billigste CCS, som man kan få. Vi ved ikke, hvad årsagerne er, men det kan være, at tidsfristen eller budgettet har været for stramt. Det kan også være, at man tænker, at andre vil betale mere for CO2’en.«
Eksempelvis ser nogle biogasanlægsejere muligvis et stort potentiale for at sælge deres indfangede CO2 til power-to-x-anlæg, der for eksempel skal tilsætte CO2 til grøn brint for at producere e-methanol.
Desuden spiller de begrænsede muligheder for at komme af med CO2’en formentlig en vigtig rolle. Indtil videre kan CO2’en nemlig – foruden lageret i Stenlille og Project Greensand i Nordsøen – alene sendes til Northern Lights ud for Norges kyst.
Men det kan også være, at man håber på, at kommende udbud giver bedre vilkår, forklarer Tobias Johan Sørensen fra Concito, der havde advaret regeringen om, at det var for ambitiøst at håbe på at reducere CO2-udledningen med 500.000 ton.
»Vi havde svært ved at se, at en stor del af markedet ville kunne levere inden for det her budget for at komme op på de 500.000 ton. Det er helt i orden at være ambitiøs, men vi havde gerne set, at regeringen tidligere havde taget bestik af, at det her så usandsynligt ud,« siger han og slutter:
»Når det står klart, at nogle klimatiltag leverer mindre end forventet , så skal man iværksætte flere klimatiltag andre steder. Det gælder både CCS og andre klimatiltag.«
Ifølge pressemeddelelsen fra klima-, energi og forsyningsministeriet har det forfejlede udbud allerede betydet, at de kommende udbud for CO2-fangst og lagring er blevet justeret.
2024-04-17T14:12:10Z dg43tfdfdgfd